Lade Inhalt...

Udenlandske børn i det danske samfund

Hausarbeit 2001 16 Seiten

Dänisch

Leseprobe

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING (PROBLEMFORMULERING)

2. OM FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
a) Hvor mange udlændinge er der i Danmark?
b) Hvem er en flygtning?
c) Hvor kommer flygtningene fra?
d) Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?
e) Hvordan kan man få asyl i Danmark?
f) Hvordan kan flygtningene få permanent opholdstilladelse?

3. INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DET DANSKE SAMFUND
a) Hvad er integration? De forskellige integrationsformer
b) Den danske integrationslov

4. NÅR ET BARN ER FLYGTNING - ULEDSAGEDE FLYGTNINGEBØRN

5. UNDERVISNING AF UDENLANDSKE BØRN OG UNGE
a) Tal på tosprogede elever i den danske skole samt deres forudgående uddannelse i hjemlandet.
b) Modtageklasser og særlig tilrettelagt undervisning i dansk
c) Modersmålsundervisning
d) Udlændingenes integration i folkeskolens undervisningen

6. UDBLIK: HVAD KUNNE DER GØRES BEDRE?

7. KONKLUSION

8. LITTERATURFORTEGNELSE:

1. Indledning (Problemformulering)

”En fremmed er en ven du ikke kender, siger Søren Kierkegaard - men Marina fra det tidligere Jugoslavien tilføjer: Her i Danmark kan en fremmed desværre også bare være én du er ligeglad med, eller én du helst ikke vil have noget med at gøre.”1 Da jeg læste dette citat kom jeg igen i tanke om, hvordan danskeres forhold til fremmede (udlændinge) virker på mig. Da jeg var i Danmark i fjor blev jeg for første gang konfronteret med realiteten: Danskere virker som om de ikke vil have et multikulturel samfund. Dengang læste jeg meget i aviserne om Sandholmlejeren, om at asylansøgere måske skulle sendes på en ø, politikernes holdning til fremmede osv., og jeg var chokeret. I dag kan man ikke mere nægte, at verden vokser sammen - det kan hverken staterne eller menneskerne.

Fordi jeg læser ”tysk som fremmedsprog” i Flensborg er jeg lidt ind i emnet og interesseret i, hvordan udlændingene har det i Danmark. Jeg skriver rapporten også til mig selv, så at jeg har nogle mere konkrete eksempler og argumenter hvis jeg på ny skal diskutere med en dansker om dette vanskelige emne.

Jeg vil prøve at give en oversigt over udlændingenes forhold i Danmark og finde svar på følgende spørgsmål: Hvor mange udlændinge er der egentlig i Danmark? Hvor kommer de fra og hvorfor kommer de til Danmark? Hvordan kan man integrere dem i samfundet? På grund af mit seminar ”Dansk skole- og ungdomspolitik” vil jeg også lægge vægt på de udenlandske børn i Danmark. Hvordan har de det i skolen? Får de modersmålundervisning? Hvordan kan man integrere dem i folkeskolens undervisning?

2. Om flygtninge og indvandrere

a) Hvor mange udlændinge er der i Danmark?

For at svare på spørgsmålet hvor mange udlændinge der er i landet, må man først definere, hvem begrebet ” udl æ ndinge” omfatter. I juridiske sammenhænge omfatter det som regel indbyggere i Danmark, der ikke har dansk indfødsret, dvs. personer med et udenlandsk statsborgerskab. I statistiske sammenhænge kan det dog være hensigts- mæssigt at definere gruppen bredere, således at den inkluderer personer med en udenlandsk baggrund, uanset statsborgerskab. Denne gruppe kaldes ”indvandrere og efterkommere”.

Indvandrere er udlændinge, der er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark. Begrebet ”indvandrere og efterkommere” omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. Danske statsborgere med udenlandsk baggrund er blandt andet personer, der har fået dansk indfødsret eller danske statsborgere, hvis forældre er udenlandske statsborgere.2

I debatten bliver ordet ”indvandrer” oftest anvendt om personer udenfor Norden, EU og Nordamerika. Man taler da om indvandrere fra 3. lande, der ikke kommer som flygtninge. Denne gruppe omfatter først og fremmest de indvandrere, som kom hertil i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Pakistan og Marokko samt deres pårørende og efterkommere.3

Personer med udenlandsk baggrund, pr. 1. januar 2000

Abbildung in dieser Leseprobe nicht enthalten

* Udenlandske statsborgere omfatter ikke asylansøgere

Der var 259.357 udenlandske statsborgere i Danmark den 1. januar 2000, hvilket svarer til 4,9 pct. af hele befolkningen. Indvandrere og efterkommere udgjorde 378.162 personer, svarende til 7,1 pct. af den samlede befolkning.

Ud over indvandrere og efterkommere indeholder gruppen af personer med udenlandsk baggrund desuden gruppen "andre", der blandt andet omfatter personer født i blandede ægteskaber og adoptivbørn. Personer i denne gruppe kan både være udenlandske stats- borgere og danske statsborgere. Gruppen af udenlandske statsborgere omfatter således ud over indvandrere og efterkommere også 8.181 personer, der statistisk tilhører gruppen af ”andre”. Gruppen af udenlandske statsborgere er derfor ikke en ren delmængde af gruppen af indvandrere og efterkommere.4

Den 1. januar 2000 var der ifølge Dansk Flygtningehjælp5 81.000 udenlandske statsborgere i Danmark, som kommer fra typiske flygtningelande. Flygtningene udgør dermed 31 % af alle udenlandske statsborgere.6

b) Hvem er en flygtning?

En flygtning er et menneske, der har forladt sit hjemland, fordi han eller hun på grund af forfølgelse risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller på anden måde blive krænket på sine grundlæggende menneskerettigheder. Danmark anerkender flygninge ifølge Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 (Kapitel 1, artikel 1A), hvor en flygtning defineres som en person, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret og som ikke er i stand til eller - på grund af sådan frygt - ikke ønsker dette lands beskyttelse.” De flygtninge, som opfylder bestemmelserne i konventionen, kaldes ”konventionsflygninge”.

Danmark giver endvidere asyl til en udlænding, ”hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland” (Udlændingelovens § 7, stk. 2). De fleste europæiske lande har en sådan lovgivning, der åbner mulighed for at give opholdstilladelse til andre flygtninge end dem der er omfattet af Genèvekonvetionens definition. En anerkendelse i henhold til denne bestemmelse kaldes en ”de-facto status” eller en ”F-status”.

Danmark giver normalt ikke asyl til mennesker, der udelukkende er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller dårlige levevilkår i øvrigt.7

c) Hvor kommer flygtningene fra?

En stor del af flygtninge er i dag ofre for borgerkrig og etniske konflikter. Danmark har modtaget flygtninge fra omkring 70 lande i verden. De seneste år er flygtningene primært kommet fra Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Somalia, Irak, Afghanistan, Sri Lanka, Iran, Pakistan og fra palæstinensiske flygtningelejre. I 1999 fik 2.800 nødstedte fra Kosovo midlertidig opholdstilladelse i Danmark i medfør af den såkaldte Kosovonødlov. Cirka halvdelen er vendt hjem i løbet af 1999 og første halvdel af 2000.8

d) Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer?

En flygting er kommet til Danmark på grund af forfølgelse, mens en indvandrer er kommet af egen fri vilje. Danmark har indført indvandringsstop i begyndelsen af 1970erne. I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, eller hvis man har et bestemt ærinde i landet. Det kan være forskere eller studerende eller personer fra EU, der har fået arbejde i Danmark.9 Statsborgere fra de nordiske lande kan i øvrigt uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. Statsborgere fra EU har ret til ophold, hvis de har beskæftigelse, har startet selvstændig virksomhed, modtager eller udfører tjenesteydelser, eller hvis de i øvrigt kan forsørge sig selv.10

Rundt regnet er der i verden 100 millioner mennesker, der opholder sig uden for deres hjemland. Lidt under en femdel af dem er flygtet fra forfølgelse og krig. De øvrige kaldes migranter eller indvandrere, og de anerkendes ikke som flygtninge. Mange er udvandret op grund af dårlige levevilkår i deres hjemland. Andre opholder sig illegalt i et land, hvor de lever af sort arbejde.11

e) Hvordan kan man få asyl i Danmark?

Alle kan søge om asyl, men langt fra alle kan få asyl. Hvis man vil søge om asyl, skal man henvende sig til politiet i lufthavnene, ved grænsen mellem Danmark og Tyskland eller på politistationerne rundt om i landet. Når politiet har afhørt en udenlandsk person og tror, at udlændingen godt kan få asyl, bliver han eller hun sendt til Sandholmlejren i Nordsjælland. Sandholmlejren er Dansk Røde Kors' modtage-asylcenter. Hvis politiet ikke tror, personen kan få asyl, bliver personen sendt tilbage til sit hjemland.12 Enhver asylansøger skal gøre rede for (og ofte også kunne dokumentere) årsagen til sin flugt for at asylansøgningen eventuelt kan imødekommes.13

Hvert år kommer der også børn som flygtninge til Danmark. Oplysninger om deres antal registreres ikke. Et mindre antal (ca. 100 i gennemsnit om året) er rejst alene og kaldes udledsagede flygtningeb ø rn. Disse børn kan få opholdtilladelse i Danmark efter en særlig bestemmelse i Udlændingeloven.14

f) Hvordan kan flygtningene få permanent opholdstilladelse?

Efter en treårige integrationsperiode kan flygtningen ansøge om permanent opholdstilladelse i Danmark. Om en sådan tilladelse gives, vil afhænge af, om betingelserne for at få permanent opholdstilladelse er opfyldt (bl.a. en ren straffeattest og aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet), og om flygtningen kunne vende tilbage til sit hjemland uden fare. Efter seks år kan flygtningen søge om dansk statsborgerskab.15

3. Integration af udlændinge i det danske samfund

a) Hvad er integration? De forskellige integrationsformer

At blive integreret vil sige at blive indpasset i samfundet med et andet sprog og andre kultur- og samfundsforhold. Der findes forskellige måder at blive integreret på - forskellige integrationsformer:

- Man kan stræbe efter at blive som den oprindelige befolkning, hvor man antager majoritetsbefolkningens måde at være på. Det kaldes ”assimilation”. Man kan frivilligt vælge at lade sig assimilere, eller man kan blive tvunget til det. Og det kan gå hurtigt eller langsomt, alt efter den enkeltes og samfundets ønsker.
- Man kan fastholde sin oprindelige livsform og leve parallelt med (eller adskilt fra) det øvrige samfund. Man kan også fastholde bestemte dele af sin livsform (f.eks. religion) eller man kan bo, arbejde osv. i særlige områder. Det kaldes ”segregation” eller ”adskillelse”. Det kendes f.eks. fra Sydafrikas apartheidpolitik, men det kendes også - i et vist omfang - i andre lande. De sorte, italienske, kinesiske eller puertoricanske ghettoer i USA er eksempler.
- Endelig er der den form for integration, hvor man både får mulighed for at bevare (væsentlige dele af) sin oprindelige baggrund og samtidig optager (væsentlige dele af) det nye samfunds måde at leve på. Det kaldes ”pluralistisk integration”. Også det er meget vanskeligt, bl.a. fordi det både kræver, at man selv ønsker at bevare (dele af) sin baggrund, og at det nye samfund giver mulighed for det. Pluralistisk integration ligger til grund for den officielle danske indvandrerpolitik.16

Efter min mening kan man ikke udelukkende vælge at anvende én integrationsform - i hvert fald ikke på alle udenlandske personer i landet. De forskellige personer - eller grupper - ønsker formentlig forskellige integrationsformer på forskellige tidspunkter af deres tilværelse. Man kan for eksempel godt forestille sig, at et ung menneske med indvandrerbaggrund i en periode ønsker at blive så dansk som muligt (assimileret), mens vedkommende på et senere tidspunkt ønsker at fastholde mest muligt fra baggrundskulturen. Man kan også forestille sig, at det omliggende samfund har forskelligt syn både på integrationsformerne og på de enkelte integrationsområder. Ønsker samfundet at fremme assimilationen, skal man være klar over, på hvilke områder man ønsker denne assimilation. På det sproglige område ville man for eksempel satse ensidigt på indlæring af det danske sprog uden iagttagelse af vedkommendes modersmål.

På det sproglige område sætter den pluralitiske integration derimod på, at også modersmålets udvikling sikres ved siden af indlæringen af det danske sprog. En integrationslov, som der findes i mange lande, skal fastslå statens fremgangsmåde på de enkelte integrationsområder (f.eks. på kravene til sprog, bosætning, omgangsformer, religion, påklædning, madvaner osv.).

b) Den danske integrationslov

1. januar 1999 trådte helt nye regler i kraft for flygtninge og familiesammenførte i de tre første opholdsår i Danmark. Reglerne følger af integrationsloven, som blev vedtaget af Folketinget i juni 1998. Integrationsloven omfatter nyankomne udlændinge, dvs. flygtninge og familiesammenførte. Loven gælder ikke for statsborgere fra Norden og EU-lande.

Der har ikke før eksisteret en integrationslov i Danmark. Hidtil har flygtninge og indvandrere, ligesom andre borgere, været omfattet af lovgivningen på det sociale område. Med den nye lov er ansvaret for den samlede indsats lagt ud til kommunerne.

Jeg vil nu fremlægge tre hovedpunkter af den omfattende integrationslov: Alle nyankomne udlændinge har nu ret til et treårigt introduktionsprogram, som består af kursus i samfundsforståelse, danskundervisning (18 timer pr. uge) og aktivering rettet mod uddannelse eller arbejdsmarked. De har pligt til at deltage aktivt i introduktionsprogrammet. Hvis denne pligt ikke opfyldes kan det have økonomiske konsekvenser og konsekvenser for opnåelsen af deres permanent opholdstilladelse.

Desuden har nyankomne ret til at få anvist en permanent bolig senest tre måneder efter deres ankomst til deres bopælskommune. Hovedreglen er at huslejen ikke må være højere end halvdelen af husstandsindkomsten.

Flygtninge og familiesammenførte har i øvrigt ret til økonomisk hjælp efter integrationsloven, hvis de ikke er selvforsøgende eller er forsørget af andre. Den permanente opholdstilladelse kan opnås efter tre år. En af betingelserne er aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet.

Med den nye integrationslov har Danmark nu en af de strammeste udlændingelovgivninger i Europa, og mange mener, at loven ikke kan strammes yderligere uden at Danmark kommer i konflikt med de internationale konventioner, som blev underskrevet (fx. Genèvekonventionen).17

4. Når et barn er flygtning - uledsagede flygtningebørn

En del af dem, der hvert år får asyl i Danmark, er børn. Mange af børnene er sammen med deres forældre. Hvis forældrene får opholdstilladelse i Danmark, får børnene også lov til at blive i landet. Hvis forældrene bliver sendt tilbage, bliver børnene sendt med. Men der kommer en del børn, som ikke følges med nogen. Nogen har haft en onkel, en tante, en nabo eller en bekendt, som har taget dem med til Danmark. Hvis et flygtningebarn ikke er sammen med sin mor eller far, er barnet et ”uledsaget flygtningebarn”.

De fleste uledsagede flygtningebørn kommer fra Somalia, Uganda, Irak, Afghanistan og Sri Lanka. Der kommer også nogle fra andre lande. Børnene er flygtet fra deres hjemland, fordi der har været krig. Måske har de set deres mor eller far blive slået ihjel. Eller de ved ikke, om deres bror eller søster, deres bedsteforældre eller deres venner er døde eller levende.

Der findes ikke noget der er værre for et barn end at være i et fremmed land uden en forælder, og derfor har uledsagede flygtningebørn brug for særlig omsorg og støtte. Af den grund er der særlige asylcentre for børn, hvor de bor fra ankomsten. Når disse børn får opholdstilladelse, kan de få lov til at bo i et af Red Barnets Børnehuse. Men det er ikke alle de uledsagede flygtningebørn, der bor i de Børnehuse - nogle kommer måske i en plejefamilie.18

5. Undervisning af udenlandske børn og unge

Undervisningen af udenlandske børn og unge kræver en utrolig stor indfølelsesevne og specielle færdigheder fra læreren. At det er vigtigt, at ”dansk som fremmedsprog”- lærere får en særlig uddannelse slutter jeg af min egen erfaring fra undervisningen i ”Tysk som fremmedsprog”. Disse børn har et særligt behov for hjælp med det fremmede sprog - og sproget ofte er deres eneste ”handicap”. Børn som er meget intelligente kan i den normale undervisning virke lidt dumme, kun fordi de ikke kan forstå ret meget dansk. Ofte er udenlandske børn gode til matematik, fordi der kan de forstå sammenhængene uden sprog. Men på den anden side kan det være, at for eksempel flygtningebørn aldrig har set en skole før selvom de er i skolealderen. Hvis der har været krig i deres hjemland, så har skolen sikkert ikke spillet en stor rolle. Derfor bliver det lærerens opgave at gøre barnet begribeligt, hvilken stor betydning skolen og uddannelsen har i det danske samfund. Endvidere er det en opgave at skabe tryghed for barnet, som måske har oplevet frygtelige ting på grund af krigen i hjemlandet.

a) Tal på tosprogede elever i den danske skole samt deres forudgående uddannelse i hjemlandet

I skoleåret 1999/2000 er der i alt 53.558 tosprogede elever i grundskolen. De tosprogede elever udgør 8,6 pct. af alle elever i grundskolen.19 Det totale antal tosprogede elever er næsten fordoblet siden 1990. Det er især på grund af mange nye flygtningebørn fra Bosnien, Mellemøsten og Somalia, samt, i mindre grad, en stigning i antallet af børn med indvandrerbaggrund, herunder også fra EU-landene, Norden samt fra Grønland og Færøerne. Tosprogede elever med tyrkisk, pakistansk, tidligere jugoslavisk, bosnisk, iransk og somalisk baggrund udgør de største nationalitetsgrupper.20 Blandt gruppen af 20-29-årige indvandrere og efterkommere, som er indvandret til Danmark før de fyldte 13 år, har 56 % grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, eller slet ingen registreret uddannelse. Det er særligt indvandrere og efterkommere fra Libanon og Tyrkiet, der ikke har taget en uddannelse, hvorimod indvandrere og efterkommere fra Polen er bedre uddannede end befolkningen som helhed.21

b) Modtageklasser og særlig tilrettelagt undervisning i dansk

Ethvert barn, der er bosat i Danmark er undervisningspligtigt. Dette gælder alle børn, der skal opholde sig i landet i mindst 6 måneder. Dette gælder dog ikke asylansøgende børn, der modtager særskilt undervisning 15 timer om ugen ved lærere ansat af Dansk Røde Kors. Nyankomne udenlandske børn indskrives normalt i den skole, som er deres distriktskole. Pædagogiske og ressourcemæssige grunde kan dog føre til, at børnene indskrives i særlige modtageklasser eller at de deltager i en særlig tilrettelagt undervisning i dansk samtidig med deres normale undervisning i regelklassen.22 I en modtageklasse bliver børn med anden etnisk baggrund end dansk rustet sprogligt og kulturelt til at komme ind i en regelklasse. Ifølge bekandtgørelsen om modtage- klasserne må børnene højst gå i en sådan klasse i op til to år. Men den findes undtagelser: Reglen gælder ikke for de elever, der kommer til Danmark i en sen alder. For disse børn er der altså ikke noget loft på, hvor længe de må blive i modtageklassen. Nogle gange kan det føre til, at udenlandske børn aldrig får kontakt med danske børn i de ordinære folkeskoleklasser.23

c) Modersmålsundervisning

Lærere og politikerne er ikke enige om, om tosprogede elevers modersmål skal styrkes eller ej. Har udenlandske børn ret til at anvende deres modersmål og til at videreudvikle det? Kan modersmålet være en hjælp eller en nøgle til det danske sprog? Det er kun to eksempler på udsagn, som der ofte sættes spørgsmålstegn ved. Derimod sættes der aldrig spørgsmålstegn ved at danske elever kan drage god nytte af deres modersmål, når de skal tilegne sig et fremmedsprog. I folkeskolens faghæfter for engelsk, tysk og fransk beskrives kendskab til modersmål og egen kultur nemlig som et godt hjælpemiddel for danske elevers tilegnelse af nye sprog.24 Hvorfor skulle det nu ikke kunne overføres til de udenlandske børns ret til modersmålsstimulering? Efter min mening og erfaring er det et utroligt godt redskab til fremmedsprogtilegnelsen at være bevidst om sit modersmål og have mulighed til at sammenligne sprogene. Jeg tror, at man ikke kan bliver bedre til et nyt sprog end man er til sit eget. Hvis man nemlig ikke ved, hvordan man kunne udtrykke sin tankegang på modersmålet, så bliver det næsten umuligt til at forklare den på et andet sprog.

Når man ser på retsgrundlaget, så er kommunerne forpligtet til at tilbyde undervisnings- pligtige tosprogede børn undervisning i deres modersmål eller nationalitetsmål, hvis der har meldt sig mindst 12 elever med samme sprog til undervisningen, hvis det er muligt at tilknytte en kvalificeret lærer og hvis der kan fremskaffes undervisningsmateriale. Der skal tilbydes minimum 3 timers undervisning pr. uge. Ellers skal kommunen henvise til modersmålsundervisning, der måtte være oprettet af andre kommuner inden for amtet.25

Naturligvis kan det være problematisk at finde elever nok, som for eksempel har et forholdsmæssigt sjældent sprog som modersmål - og oven i købet en lærer, der kan undervise dem i det. Men alligevel synes jeg, at staten skulle gøre sit bedste for at tilbyde modersmålsundervisning til så mange børn som muligt. Det er vigtigt og giver i hvert fald også selvtillid til et tosproget barn at kende sin herkomst, sin egen kultur og sprog.

d) Udlændingenes integration i folkeskolens undervisningen

I en folkeskoleklasse med nogle udenlandske elever er det meget vigtigt at opbygge en interkulturel bevidsthed hos alle elever. Det kræver, at læreren forfølger en slags interkulturel pædagogik - det vil sige, at han/hun fremmer elevens personlige udvikling og en gensidig respekt, forståelse og samvirke mellem de forskellige ofte etnisk betonede kulturer, der eksisterer i landet og specielt i klassen.

Det kunne for eksempel realiseres ved at eleverne gennem aktiviteter og undervisning

- lærer hinanden at kende
- oplever kulturelle forskelle positivt og som noget spændende
- forstår forskellene og det fremmede
- arbejder sig nærmere ind på hinanden og ser nogle fælles almenmenneskelige værdier på tværs af forskelle og kulturer
- udvikle tolerance og venskaber26

Efter min erfaring kan børn med rod i andre kulturer fungere som vinduer til omverden. At se noget via en andens øje kan hjælpe til at veksle synsviklen. Danske børn vil for eksempel ikke længere betragte danske værdier og normer som de eneste rigtige, men de lærer andre måder at leve på at kende. På den måde opbygges en interkulturel forståelse, som vil hjælpe eleverne i deres videre liv.

6. Udblik: Hvad kunne der gøres bedre?

Efter min mening findes der mange områder på hvilke man kunne forbedre udlændingenes tilværelse i Danmark. Selvom der findes love nok til at regulere integrationen og hjælpe de fremmede i samfundet, lever udlændingene for det meste et adskilt liv og kommer sjældent i god kontakt med danskere. Jeg kunne forstille mig, at grunden ligger i, at folk ikke har baggrundsinformationer nok til åbenhjertigt at tage imod de fremmede i landet. For det meste er det de negative eksempler på fremmede folk kender og husker. En fremmed, det er én, man for det meste ikke kan identificere sig med. Den har et andet syn på livet, andre traditioner og andre værdier. Det er en situation man er uvant med - og uvante tig tit bereder umage. Men jeg synes, at det er netop den umagelige vej man må vælge. Man må være modtagelig for nye indtryk. Kun på den måde kan man videreudvikle sig selv ved at opleve noget nyt og spændende.

Der findes også områder på hvilke frivillige borgere i lokalsamfundet (danskere, men også flygtninge eller indvandrere) kan støtte flygtninge og indvandrere i at skabe en god tilværelse i det nye samfund. Det kan være som kontaktfamilie eller som lektiehjælper for skolebørn eller for voksne i danskundervisning, de kan give konkret hjælp med bolig- og jobsøgning, vejlede i de lokale fritidsaktiviteter eller andet, som fremmer et positivt kulturmøde.27

Hvad specielt angår situationen i skolen, så skulle lærere i hvert fald efteruddannes til at arbejde med børn og familier fra fremmede lande. Desuden skulle arbejdet med dansk som andetsprog indgå mere omfattende i læreruddannelsen.

Det ville også være en stor hjælp, hvis pædagoger og lærere ville kende flere kulturer og selv taler flere sprog. Det må ikke kun være for at kunne tilbyde tosproget undervisning, men for at kunne sætte sig ind i det fremmede barns situation.

Undervisning i barnets modersmål ved siden af den almindelige undervisning ville endvidere styrke indlæringen af det danske sprog.

Synet på og funktionen af skolen er forskelligt i næsten alle lande. Jeg kan forestille mig, at det danske skoleystem især for forældre fra østlige eller sydøstlige lande kan virke forvirrende og alt for åbent. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt, at lærerne (måske ved hjælp af en tolk) kommer i kontakt med de udenlandske forældre, så at de får at vide, hvordan det danske skolesystem er opbygget og fungerer, hvad der foregår i klassen og hvordan han/hun mener, barnet har det i klassen. Det kunne også ske via fleresprogede foldere, som forældrene får fra den skole, deres barn indskrives i. Fælles forældremøde kan (måske på grund af sproget) have en lidt afskrækkende virkning. Desuden kan det være at udenlandske forældre ikke kan se grunden til forældremødre, fordi de ikke har haft medbestemmelsesret i deres hjemland.28

7. Konklusion

Den 1. Januar 2000 var der 430.123 mennesker med udenlandsk baggrund i Danmark, hvilket svarer til ca. 8 pct. af hele befolkningen. Tallet inkluderer indvandrere, deres efterkommer, flygtninge, adoptivbørn og personer født i etnisk blandede ægteskaber.

http://www.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fakta2/forside.html, 28.5.01.

Danmark har modtaget flygtninge fra omkring 70 lande i verden. De seneste år er flygtingene primært kommet fra Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Somalia, Irak, Afghaistan, Sri Lanka, Iran, Pakistan og fra palæstinensiske flygtningelejre. I øvrigt er der i 1999 kommet mange flygtninge fra Kosovo til Danmark.

Man kan finde på tre forskellige integrationsformer, som blev nærmere forklaret i afsnit 2a: assimilation, segregation eller den pluralistiske integration. Efter min mening kan man ikke udelukkende vælge at anvende én integrationsform - i hvert fald ikke på alle udenlandske personer i landet. En integrationslov, som der findes i mange lande skal fastslå statens fremgangsmåde på de enkelte integrationsområder.

En stor del af menneskene, der kommer til Danmark eller bor i landet men har en anden etnisk baggrund er børn. I skoleåret 1999/2000 er der i alt 53.558 tosprogede elever i grundskolen. De tosprogede elever udgør 8,6 pct. af alle elever i grundskolen. Undervisningen af disse børn kræver en utrolig stor indfølelsesevne og specielle færdigheder fra læreren. I sammenhæng med tosprogede elever opstår tit spørgsmålet, om man skulle styrke elevernes modersmål eller ej. Når man ser på retsgrundlaget, så er kommunerne forpligtet til at tilbyde undervisningspligtige tosprogede børn undervisning i deres modersmål. På den anden side har næsten alle nyankomne børn først og fremmest ingen kendskab til det danske sprog. I særlige modtageklasser bliver børn med anden etnisk baggrund end dansk rustet sprogligt og kulturelt til at komme ind i en regelklasse.

I folkeskolens regelklasse er det meget vigtigt at opbygge en interkulturel bevidsthed hos alle elever - især når der er udenlandske børn. Spørgsmålet om børn med anden etnisk baggrund kan integreres i folkeskolen er er alt for omfattende at give et almengyldigt svar på. Det kommer an på, hvor barnet kommer fra, hvor meget motivation det har til at leve i Danmark, hvor mange udenlandske børn der er i klassen, o.m.a. I afsnit 4d og 5 har jeg givet nogle eksempler på, hvordan læreren kunne gribe integrationen an (fx. ved at forfølge en interkulturel pædagogik, ved at fremme forældrearbejdet, osv.). Jeg mener i hvert fald, at alle børn har en naturlig ret til at blive integreret i klassesamfundet - ligegyldigt, hvilken baggrund de har.

8. Litteraturfortegnelse:

- Branner, Jens (1994): De Fremmede. En portr æ tbog. København: Nordisk Forlag A/S.
- Bregengaard, Per (2001): Integrationspolitik. Kroghs Forlag A/S.
- Dansk Flygtningehjælp (red.) (2000): 25 sp ø rgsm å l og svar om flygtninge. København: Handy-Print.
- Hammer, Ole (red.) (1995): H å ndbog om indvandrere og flygtninge. København: Forlaget Kommuneinformation. s. 269-274.
- Kristjánsdóttir, Bergthóra (1997): ”Dansk som andetsprog i folkeskolen”. In: Sprogforum Nr 9, Vol.3. http://www.dlh.dk/dpb/infodok/sprogforum/spr9/bergthora.html, 17.6.01.

Desuden kunne jeg finde relevante informationer på følgende hjemmesider på internettet:

- Fakta om flygtningene, fællesskabet og fremtiden. Dansk flygtningehjælps hjemmeside. http://www.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fff/index.php,15.5.01 og 28.5.01.

- http://www.indvandrer.dk, 4.6.01.

- http://www.racismefrizone.dk/index2.htm, 4.6.01.

- http://www.redbarnet.dk/DKPages/Marked/uviste/flygtninge.html, 28.5.01.

- http://www.leksikon.dk, lemma „Indvandrer“, 3.6.01.

[...]


1 Branner, Jens (1994): De Fremmede. En portrætbog. København: Nordisk Forlag A/S. s. 5.

2 jf. www.indvandrer.dk, 4.6.01.

3 Fakta om flygtninge og indvandrere.

4 jf. www.indvandrer.dk, 4.6.01.

5 jf. Dansk Flygtningehjælp (red.) (2000): 25 spørgsmål og svar om flygtninge. København: Handy-Print.

s. 16.

6 jf. ibid. s. 16.

7 jf. ibid. s. 4.

8 jf. ibid. s. 13 f.

9 jf. ibid. s. 5 f.

10 Fakta om flygtninge og indvandrere. http://www.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fakta2/forside.html, 28.5.01.

11 jf.Dansk Flygtningehjælp (red.) (2000): 25 spørgsmål og svar om flygtninge. København: Handy- Print.s.5f.

12 jf. http://www.redbarnet.dk/DKPages/Marked/uvsite/flygtninge.html , 28.5.01.

13 Dansk Flygtningehjælp (red.)(2000): 25 spørgsmål og svar om flygtninge. København: Handy-Print. s. 9.

14 jf. ibid. s. 25.

15 jf. ibid. s. 32.

16 jf. www.leksikon.dk, lemma „Indvandrer“, 3.6.01.

17 jf. http://www.racismefrizone.dk/index2.htm, 4.6.01.

18 jf. http://www.redbarnet.dk/DKPages/Marked/uvsite/flygtninge.html , 28.5.01.

19 jf. www.indvandrer.dk, 4.6.01.

20 jf. Fakta om flygtninge og indvandrere. http://www.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fakta2/forside.html, 28.5.01.

21 jf. www.indvandrer.dk, 4.6.01.

22 Hammer, Ole (red.) (1995): Håndbog om indvandrere og flygtninge. København: Forlaget Kommuneinformation. s. 269-274.

23 jf. Indvandrerbørn isoleres i skolen. www.indvandrer.dk, 4.6.01.

24 Kristjánsdóttir, Bergthóra (1997). In: Sprogforum Nr 9, Vol.3. http://www.dlh.dk/dpb/infodok/sprogforum/spr9/bergthora.html, 17.6.01.

25 Fakta om flygtninge og indvandrere. http://www.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fakta2/forside.html, 28.5.01.

26 Bregengaard, Per (2001): Integrationspolitik. Kroghs Forlag A/S. s.53.

27 jf. Fakta om flygtninge og indvandrere. http://www.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fakta2/forside.html, 28.5.01.

28 jf. Fakta om flygtningene, fællesskabet og fremtiden. http://rww.drc.dk/dk/publikationer/boegerogpjec/pjecer/fff/index.php, 15.05.01

Details

Seiten
16
Jahr
2001
Dateigröße
455 KB
Sprache
Deutsch
Katalognummer
v105678
Institution / Hochschule
Europa-Universität Flensburg (ehem. Universität Flensburg)
Note
1
Schlagworte
Udenlandske

Autor

Teilen

Zurück

Titel: Udenlandske børn i det danske samfund