Lade Inhalt...

Anglicismer i det spanske og tyske sprog

Bachelorarbeit 2010 26 Seiten

Germanistik - Linguistik

Leseprobe

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og Problemformulering

2. Teori
2.1. Anglicismer

A. Pseudolåneord

B. Fremmedord

C. Låneord

D. Jargon/ ad-hoc dannelser

E. Sammensatte ord

3. Undersøgelsen af de spanske tidsskrifter
3.1. Woman
3.2. topmusic & cine
3.3. vivir mejor

4. Undersøgelsen af de tyske tidsskrifter
4.1. instyle
4.2. Bravo
4.3. Apotheken Umschau

5. Konklusion

6. Bibliografi

1. Indledning og problemformulering

- ”Darum ist nichts gleichgültig an der Sprache, und nichts so wesentlich wie die façon der parler. Der Verderb der Sprache ist der Verderb des Menschen. (…)“ (Sternberger, Storz, Süskind: 1957: Vorbemerkung von 1945)

Sådan lyder det i et citat fra bogen Das Wörterbuch des Unmenschen allerede i 1945 (Sternberger, Storz, Süsskind: 1957). Allerede på det tidspunkt var diskussionen om, hvorvidt vi skal værne bedre om vores sprog, eller om det skal passe sig selv, i gang. Sternberger er meget kritisk overfor indflydelser udefra i dette citat. Men hvordan ser det ud i dag?

I denne bacheloropgave vil jeg undersøge det engelske sprogs indflydelse på tysk og spansk. Nærmere sagt vil jeg undersøge tre tyske og tre spanske magasiner med forskellige målgrupper og finde ud af, hvor mange anglicismer der er, og om derer flest i de tyske eller i de spanske blade.

Anglicismer er ord eller konstruktioner, som er blevet overtaget fra det engelske til et andet sprog, nogle gange, fordi der ikke eksisterer et ord eller en konstruktion på det andet sprog. Andre gange fortrænger det engelske de allerede eksisterende ord. Jeg formåder, at der er flere anglicismer i det tyske sprog, da spanierne er kendte for at værne bedre om deres sprog (Debatforum, berlingske: 2007).

Jeg har valgt dette emne, fordi der i mange år har været en stor diskussion om, hvorvidt USA er ved at overtage verdensmagten, og hvorvidt det engelske sprog i samme åndedræt er ved at indtage pladsen som verdenssprog, også kaldet lingua franca (Duden: 2007: CD-Rom). I Das Wörterbuch für überflüssige Anglizismen skriver Pogarell og Schröder, at det engelske sprog spreder sig så hurtigt i det tyske, at det måske snart ville være overflødigt at lære tysk. Men er det virkelig så slemt?

- „Die englische Sprache breitet sich in Deutschland mit solch einer halsbrecherischen Geschwindigkeit aus, dass man sich fast fragen muss, ob es sich lohnt, weiterhin Deutsch zu lernen.“ (Pogarell, Schröder: 2007:7)

Jeg blev opmærksom på emnet en dag, jeg var i et supermarked i Tyskland og hørte en ældre dame spørge kassedamen, hvad der stod på en shampoo, som havde et engelsk navn og varedeklaration. Den ældre dame kunne ikke forstå det, som der stod og blev nødt til at spørge de unge mennesker til råds. Derfor spurgte jeg mig selv, om vi er ved at overtage det engelske sprog og gøre det umuligt at leve i dette samfund uden at kunne tale engelsk? Hvor slemt står det egentlig til når det kommer til stykket? Overtager tysk ligeså mange ord fra det engelske som spansk?

Dette vil jeg finde ud af i denne opgave ved at lave en stikprøveundersøgelse af de seks spanske og tyske blade. En stikprøveundersøgelse betyder dog, at jeg vil finde frem til en konklusion ved hjælp af induktion – ved at slutte fra iagttagelser af enkelttilfælde til en almen konklusion (Klausen, Søren Harnow: 2005: 116). Jeg håber dog, at denne undersøgelse alligevel vil give et godt billede af, hvordan det står til for nogle af de vigtigste sprog i vores samfund i dag, selvom Zimmer i følgende citat mener, at ingen kan sige, hvordan det står til for de europæiske sprog:

- ”Niemand kann sagen, ob der Punkt an dem es für einige europäische Sprachen keine Rettung mehr gibt, bereits erreicht ist und wann er erreicht ist. Niemand kann aber auch sagen, er sei noch nicht erreicht; erst recht nicht, er werde nie erreicht.“ (Zimmer: 1997: omslag)

For at gøre undersøgelsen lidt bredere har jeg valgt tre slags tidsskrifter, hvoraf jeg har undersøgt både en spansk og en tysk udgave. Disse blade er et om sundhed og sygdom, som har en ældre målgruppe og et om musik, som har en yngre målgruppe. Derudover har jeg valgt et magasin om mode, hvor målgruppen ligger mellem de to andre. Jeg har fundet disse tre slags blade på både tysk og spansk.

I min teoridel vil jeg gennemgå nogle forskellige fagspecifikke termer for at gøre det nemmere at forstå analysen af bladene. Herunder vil jeg for eksempel forklare, hvad en anglicisme præcist er og hvad en neologisme er. Derudover vil jeg også forklare nogle basale grammatiske termer, da disse er grundlaget for at man kan gennemføre en undersøgelse som denne. Disse grammatiske termer er for eksempel ord som verber, substantiver, adjektiver og adverbier.

2. Teori

2.1. Anglicismer

Definitionen af en anglicisme i den tyske ordbog Duden lyder således:

- ”An|gli|zi ̣ s|mus, der; -, ...men (Sprachw.): Übertragung einer für das britische Englisch charakteristischen sprachlichen Erscheinung auf eine nicht englische Sprache.“ (Duden: 2007: CD- ROM)

Oversat til dansk betyder det, at en anglicisme er, når man tager et typisk britisk sprogligt element og anvender dette i et andet sprog. Jeg vil i min undersøgelse dog ikke skelne mellem ord fra USA og ord fra Storbrittanien. De fleste anglicismer stammer fra USA ( Domínguez Mejías: 2001: 29), derfor synes jeg, at definitionen, som Duden kommer med, er ufuldkommen eller unøjagtigt, fordi ord fra USA også er anglicismer, ligesom ord fra Storbrittanien. Jeg vil i min undersøgelse inddrage alle ord, som kommer fra det engelske, også selvom de bruges med en anden betydning på spansk eller tysk.

Det kan blandt andet være en konstruktion eller et enkelt ord, som bliver en del af et andet sprog eller også en endelse eller en accent som bliver tilføjet. Det kan være et verbum, som er et ord, som indikerer handlingen i en sætning og som kan bøjes i tempus, numerus og genus: ty.: mixen, stylen, talken, scannen, jobben, joggen, spa.: parking, pressing, rentar, contactar. Det kan også være et adjektiv, som er et ord der kan gradbøjes. Nogle eksempler for adjektiver er: smuk/ smukkere/ smukkest: ty.: sexy, spa.: cool, ty.: hot, in, spa. /ty.: okay. Også adverbier bliver overtaget fra det engelske sprog – ord som ikke kan bøjes og som defineres ud fra, hvad de betyder. For det meste siger adverbier noget om måde, tid eller sted : ty./spa.: easy, live, top. Eksemplerne her er egentlig adjektiver men bruges også som adverbier.

Jeg regner med, at det mest er substantiver, som bliver overtaget – ord, som kan bøjes i genus, numerus og på tysk også i kasus: ty.: Global call, jeans, star, top. Spa.: beisbol, bikini, pudín, shorts, show, manager (Medina López: 1996: 21). Substantiverne bilver dog tilpasset fonetisk, det vil sige udtalen, eller ortografisk- den måde ordene staves og sættes sammen med andre ord på (Duden: 2007: CD-ROM). Som for eksempel det engelske ord scanner, som på spansk bliver til escánner (Domínguez Mejías: 2001: 30) . Det er meget hyppigt, at spaniere tilføjer et e, fordi de ellers ikke ville kunne udtale ordene. Problemet ved overtagelsen af substantiver er dog, at man på engelsk kun har en artikel og på både spansk og tysk har man tre: spa.: el, la, lo og ty.: der, die, das. Derfor er det oftest uklart, hvilken artikel man skal bruge. I bladet Bravo skriver man ty.: das Girl og ty.: der Boy men også ty.: der Job, selvom det hedder die Arbeit. Også pluralendelserne kan være et problem, men på spansk er det tilladt, at bruge –s plural:

- ”(…) por ejemplo, los plurales en consonante +s (…) que han llegado a ser tolerados por la normativa académica en determinados contextos.” (Gómez Capuz: 2009: 301)

Et par eksempler på ord med plural –s: Spa.: bar/ bares, bungaló/ bungalós (bungalow/ bungalows), spa.: clip/ clips (clip/clips) (Medina López: 1996: 47).

Også på tysk bruges den engelske –s­ endelse: Hot-Pants, Leggings, Xmas-Accessoires…

Der findes kun meget få interjektioner, som bliver overtaget fra det engelske sprog. Det er ord som hurra og hey. Præfikser og suffikser, som er forstavelse og efterstavelse, overtages derimod hyppigt: ty./spa.: -anti, -co, Ex-, Inter-, Mini-, Mulit-, spa.: -eitor…

En anglicisme kan overtages helt af sproget og virke som om det altid har været der, eller det kan være meget nyt og ukendt for mange mennesker. Nogle ord er dog også ligeså hurtige væk igen, som de er kommet. Derfor er der stadig en stor diskussion om, hvorvidt andre sprog er ved at uddø på grund af den store indflydelse af det engelske sprog, eller om det er en berigelse for alle sprog at kunne låne ord af andre. Rosenblat mener i følgende citat, at man i hvert fald kan se, hvor meget magt et land har, hvis mange andre lande overtager dets ord:

- “Las voces extrañas no son un mal sino un síntoma o un barómetro (…) Las voces extranjeras de las lenguas son reflejo del prestigio y del poder expansivo de las culturas.” Ángel Rosenblat (Rodríguez Félix: 1997: forord)

Kun når et land har en stor indflydelse på et andet land, bliver sproget overtaget. Den amerikanske kultur blev efter anden verdenskrig et forbillede i Tyskland. Coca-Cola og Rock n´Roll var helt store og alt hvad man kunne udtrykke med et engelsk ord, blev mere moderne, dynamisk, ung, vital og sexet (Zimmer: 1997: 7). Der er dog også andre grunde til at låne ord fra et andet sprog: Når man mangler et ord for en ny ting, for eksempel en computer. Derudover låner man også ord, når man vil specialisere fagtermer eller af forskellige psykologiske grunde, såsom prestige eller det, at et andet ord lyder klogere og mere smart (Muhr: 2002:124-125):

- ”Mit der Wahl eines englischen Produktnamens (…) [wird] dem Käufer signalisiert (…), dass er das Bestmögliche für sein Geld erhält und mit dem Produkt gleichzeitig auch gesellschaftliches Ansehen erwirbt.“ (Muhr: 2002: 12)

En anden grund er, at engelske ord nogle gange er meget kortere, hvilket gør det mere attraktivt at bruge dem. For eksempel er det nemmere at sige Campus i stedet for Hochschulgelände (Zimmer: 1997: 27 ) eller terreno universitario. Derudover kan man også skabe distance til den man taler til ved at bruge anglicismer. Hvis for eksempel en ung person taler til en ældre og bruger en masse anglicismer, skaber det distance, hvis den ældre person ikke er så god til engelsk (Elsen: 2004: 186). Specielt for Tyskland eksisterer der også en anden grund til at låne ord fra et andet sprog: Identitetskrisen efter anden verdenskrig, hvor tyskerne helst ikke ville være tyskere. Det var derfor nemmere for dem at overtage ord fra det engelske (Zimmer: 1997: 30) og andre sprog. Nogle gange kan den politiske indflydelse også være omvendt: Hvis et land er i krig med et andet, vil man helst ikke bruge ord fra det fjendtlige land, som for eksempel under anden verdenskrig, hvor nazisterne forbød alt, som ikke var tysk (Muhr, Ketteman: 2002: 5). Dette gælder også for Spanien i Francotiden, hvor alt, som kom udefra blev forbudt.

Siden starten af tredserne af det tyvende århundrede kan anglicismers indflydelse for alvor ses i det tyske sprog, men i det spanske sprog startede det først senere, fordi Franco var diktator helt til 1975 (Der Brockhaus:2004: 758), og der var en streng censur i landet også flere år efter Francos død. Dette skyldes, at Francos politikere indirekte overtog magten efter hans død og dermed stadig havde kontrol over medierne. De kontrollerede også andre landes indflydelse på Spaniens kultur og også sproget. Først med la movida madrileña, som var en social frihedsbevægelse mod censur og andre sociale rammer, fik medierne mere frihed. Også filminstuktører som Pedro Aldomóvar havde stor indflydelse på befrielsen af den spanske kultur. Men det var først i 1980, at Almodóvar offentliggjorde sin første film (Polimeni: 2005: 41), og la movida madrileña startede i 1977 men rigtig vild blev denne bevægelse også først i 1982 (Polimeni: 2005: 46). Kulturen i Spanien har altså en lidt anden baggrund end i Tyskland, som allerede var fri for diktatoren Hitler og hans censur og propaganda i 1945 (Der Brockhaus, Band 2: 2004: 140).

Jeg kunne derfor forestille mig, at der er flere anglicismer i det tyske end i det spanske sprog, fordi de mere isolerede sprogfællesskaber optager mindre ord end de åbne sprogfællesskaber. ( Muhr: 2002: 11)

For at nævne en anden historisk indflydelse på sproget og optagelsen af anglicismer, så har opfindelsen af de elektroniske medier, såsom fjernsyn, internet, film og video helt klart påvirket den sproglige udvikling, da ord hurtigere bliver hørt og optaget igennem disse medier.

Det er dog nogle bestemte områder af et sprog, som i højere grad bliver invaderet af det engelske end andre. På tysk og spansk er det overvejende områder som informationsteknologi, telekommunikation, fritidsindustri, mode, ungdomskultur, kropspleje, politik og militær (Muhr: 2002: 10), som hurtigst overtager ord fra det engelske.

For at opnå prestige og mere salg går man nogle gange endda så vidt, at man opfinder nye ord, som også gælder som anglicismer, men egentlig ikke eksisterer i det engelske sprog.

Disse opfundne ord kaldes pseudoanglicismer og er ord som for eksempel Handy, Dressman eller Happy End (engelsk: happy ending), som ikke eksisterer i England eller USA, men som bruges i Tyskland (Muhr: 2002: 15-32) og i Spanien bruges ord som auto-stop eller recordman (Curell Aguilá:2004:27). Det er mest ord fra USA, som bliver overtaget, hvilket man for eksempel kan se på endelsen – ize, som man bruger i USA, hvorimod man i Storbritanien bruger –ise eksempler på disse ord i det spanske sprog er: digitalizar, presurizar…( Domínguez Mejías: 2001: 29).

Jeg vil nu lave en oversigt over de forskellige kategorier af anglicismer. Denne inddeling er inspireret af en oversigt lavet af Yang (1990:16), som er vedlagt under bilag1. Jeg vil her dog kun nævne de vigtigste overgrupper af Yangs oversigt, da ikke alle er vigtige for denne undersøgelse.

Derudover har jeg brugt en oversigt fra den tyske bog Neologismen af Hilke Elsen. Neologismer er, som navnet allerede indikerer, ord, som er helt nye i et sprog og som ikke er blevet optaget i en ordbog endnu (Elsen: 2004: 23). Neo kommer fra det græske ord neos, som betyder ny (Duden: 2007: CD-ROM).

[...]

Details

Seiten
26
Jahr
2010
ISBN (eBook)
9783656400653
ISBN (Buch)
9783656400967
Dateigröße
638 KB
Sprache
Dänisch
Katalognummer
v212076
Institution / Hochschule
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) – Spanske og spanskamerikanske studier
Note
3
Schlagworte
anglicismer

Autor

Teilen

Zurück

Titel: Anglicismer i det spanske og tyske sprog